Derfor sætter vi forskudsopgørelsen for højt

Indlægget kan være omfattet af betalt indhold eller promovering

Disse dage er der timevis af kø, hvis du vil besøge SKATs hjemmeside. Det er næsten blevet en årlig tradition, at vi alle sidder klar med vores Nem-ID dagene op til og efter offentliggørelsen af årsopgørelsen fra SKAT. Cirka en tredjedel af os håber på at live mødt af et rødt tal, der ikke er for højt, fordi vi godt ved, at vi får skattesmæk. Resten af os håber på et højt tal, fordi vi regner med, at det er grønt. Det gør vi, fordi vi med vilje har sat forskudsopgørelsen lidt højere end nødvendigt.

Vi vil ikke have skattesmæk

Der er to måder, hvorpå du kan undgå at få skattesmæk. Den ene er trækprocenten, og den anden er dit fradrag. Jo højere trækprocent du angiver i din forskudsopgørelse, jo mere SKAT vil du betale af din indkomst. Jo lavere dit fradrag er sat til, jo mere SKAT vil du også betale af din indkomst. Jo mere SKAT du betaler af din indkomst, jo større er sandsynligheden for, at du får penge tilbage, når årsopgørelsen frigives.

Du kan sikre dig, at du ikke får skattesmæk, hvis du angiver, at du har en højere årlig indkomst, end du faktisk har. Det er en metode, der bliver mere og mere udbredt. Vi er alle sammen tryghedssøgende. Vi vil hellere være på den sikre side og betale den smule mere i SKAT i årets løb.

Vi bruger SKAT som opsparing

Er det den bedste måde at spare op på? Nok ikke. Du vil højst sandsynligt få mere i afkast, hvis du investerer dine penge i aktier eller lignende. Hvis du er en haj til at lægge dine penge de rigtige steder, vil det mest optimale for dig være at sætte din forskudsopgørelse, så den passer med din faktiske årlige indkomst. Gør du dette, vil din årsopgørelse afsløre, at du hverken skal betale eller have penge tilbage af SKAT. Du vil få udbetalt et løbende højere beløb, som giver dig mulighed for at investere de penge, du selv sparer op.

Der er dog mange af os, der ikke mærker til det lille beløb, der enten tillægges eller fratages din løbende indkomst, afhængigt af hvordan du sætter din forskudsopgørelse. Der er også mange af os, der er dårlige til at spare op, hvis pengene er tilgængelige på kontoen. De af os har godt af at sætte forskudsopgørelsen for højt.

I dag er der flere og flere, der skriver, at de tjener meget mere, end de faktisk gør. Sådan sørger de for at blive mødt af et højt, grønt tal, når de kommer igennem køen på SKATs hjemmeside. Det er heller ikke en dårlig måde at spare penge op på. Overvejer du at sætte forskudsopgørelsen for højt, vil du få 0,5 % i skattefri renter for de penge, SKAT har haft for meget i årets løb. Du kan altså med fordel sætte din forskudsopgørelse for højt, hvis du er en af de mange, der har brug for lidt hjælp til at spare penge op til sommerferien.

Vagn

Forfatter:
Vagn Petersen
vapet@nyheds-gruppen.dk

Annonce

SAS annonce