Bedste Restaurant i Ørestaden

Det er vist sikkert at sige, at hvis der ligger en restaurant eller et spisested på Amager, og i særdeleshed i Ørestaden, har jeg spist der. Derfor føler jeg også, at jeg er ret godt ekviperet til at kunne udpege den bedste restaurant i Ørestaden – og formentligt, er det ikke engang en restaurant du før har hørt om, for den ligger ikke, hvor der kommer flest mennesker forbi. Den ligger nemlig som en gemt perle, for dem, som ikke normalt slår sine folder forbi Metroens endestation mod Vestamager. Helt herude ligger det arkitekttegnede 8 Tallet, som er designet af BIG arkitekterne, som en en oase af hygge og godt design i fred og ro fra København og Amagers larm og stress.

Der er ikke mange restauranter og caféer helt herude i Ørestaden, men denne, vil jeg nu påstå faktisk er én af de bedste i hele Ørestaden. Det er nemlig en super hyggelig restaurant, kaldet Restaurant 8Tallet, som både fungerer som café og restaurant.

Det betyder, at du både kan få stillet din sult morgen, middag og aften.

Brunch

Til morgen, er der selvfølgelig en stor brunchmenu, med en masse velsammensatte retter, hvor du selv kan få lov til at vælge hvilke du vil have. Priserne for 5-7 retter er meget rimelige i forhold til københavnske brunchpriser, og maden er fantastisk, så den er helt klart det hele værd!

Frokost – smørrebrød!

Til frokost kan jeg på det varmeste anbefale deres fantastiske smørrebrød! Disse er lavet med så meget sans for detaljer og bevarelse af de klassiske smagsnuancer, at det er lige til at gå på hælene over! Smørrebrød er jo også bare den ultimative frokostspise, man bare aldrig kan få nok af. Fordi jeg arbejder relativt tæt på Restaurant 8Tallet, i Royal Arena, hopper jeg tit i metroen eller bilen for at hente smørrebrød til frokost. Det er fantastisk lækkert, og de har både klassiske smørrebrød og nye fortolkninger, hvilket gør at man ikke går død i det samme smørrebrød.

Aftenmenu – tasting menu!

Da 8Tallet jo hovedsageligt er en restaurant, har de også mest fokus på deres aftenmenu. Her kan du få tastingmenuer på enten 4 eller 5 serveringer, hvis du gerne smage lidt af hvert fra menukortet. Du kan selvfølgelig også få de klassiske retter, som ribeye, burger og andre klassiske hovedretter.

Personligt, er jeg klart mest til deres tasting menu, da der lagt mere tid i detaljerne og smagsnuancerne her, end i restaurantklassikerne som f.eks. en ribeye.

Så derfor; hvis du gerne vil have et godt restaurantbesøg i en af Ørestadens bedst gemte restauranter, er det uden tvivl Restaurant 8Tallet du skal besøge – du vil ikke fortryde det!