Som jeg nok har pralet med i længe nu, har jeg investeret i IP Kameraer til hele huset for et par måneders tid siden – både udendørs og indendørs.
Jeg har haft mange tanker omkring om det var det rigtige at gøre. Vi er ligesom ved at vænne os til konstant at blive overvåget uanset set hvor vi er og hvornår. Derfor må jeg faktisk også indrømme at det er lidt en falliterklæring at jeg har fået dem installeret, men jeg har simpelthen valgt at vægte min families sikkerhed højere end mit princip om ikke at skulle overvåges hele tiden. Vi bor trods alt også i et lidt belastet område ved Vejle, så det er nok den smarteste løsning. Nå men hermed de fordele, jeg kan komme i tanker om:
Mange anvendelsesmuligheder med overvågning
Personligt bruger jeg vores IP kameraer til sikkerhed, at skræmme tyve væk og holde øje med hvem der kommer på adressen, når vi ikke er hjemme, men der er faktisk rigtigt mange muligheder med IP-Kameraer. Jeg har for eksempel hørt om at mange bruger det til at holde øje med ældre forældre – selvfølgelig kun til en vis grad, men alligevel. Det er især fordelagtigt, hvis man har en forælder, der er dement og måske nogle gange går hjemmefra. Her kan det være meget rart at kunne holde øje med om denne er hvor han eller hun skal være, så man kan slå alarm hvis de pludseligt er gået hjemmefra.
Jeg ved også at mange bruger indendørs IP kameraer til at holde øje med deres kæledyr når de ikke er hjemme. På den måde, kan de følge med på deres telefon om de opfører sig ordentligt, eller er ved at splitte hele huset ad.
Trådløs giver muligheder
Det smarte ved et IP kamera er jo, at det hele er trådløst. Det betyder både at du ikke skal stå med besværet ved at trække kabler rundt over det hele, men også at det hele bogstaveligt talt er trådløst. Det vil sige, at alt det kameraerne ser, bliver streamet direkte til din router. Derfor, kan du følge med i hvad der sker, over alt – også selv om du ikke selv er hjemme! Du kan nemlig altid følge med på din app på telefonen, hvilket betyder at så længe du har internetadgang, kan du finde ud af hvad der sker foran kameraet derhjemme. Det giver dig både en tryghed, men også tilgængelighed, når du kan holde øje med om din familie har det godt, selv når du er langt væk hjemmefra.
Stats og specifikationer
Den sidste fordel er måske lidt afhængig af hvilken type du er, men jeg elsker selv at nørde stats, udstyr og specifikationer, og da IP Kameraer er en elektrisk gadget, er den bestemt ikke en undtagelse! Mine IP-kameraer har selv bevægelsessensorer, infrarødt nattesyn, er vandtætte og optager i 1080p Full HD. Når jeg investerer i noget, skal det altid som være minimum i orden – gerne det bedste – og mine IP kameraer er ingen undtagelse! Det skal bare fungere, sådan at hvis jeg en dag for brug for dem, er jeg ikke begrænset af deres funktionalitet, fordi jeg sparede på prisen. Så heller udvælge de rigtige IP kameraer på tilbud.