Står du med et gammelt køkken, som trænger til opfrisker? Så læs med her! Bare fordi køkkenet er blevet lidt kedeligt over årene, behøver det bestemt ikke at betyde, at der er grund til at gå ud og investere i et helt nyt et af slagsen. Derfor får du her tips til, hvad du nemt og billigt kan gøre for at pifte dit gamle køkken op, så det står som næsten nyt.
Få friske overflader med lakering af køkkenlåger
Tit er det skabslågerne og skuffefronterne, der bliver kedelige, og som trænger til at blive skiftet ud. Men hvis de er i god stand, er der slet ingen grund til at skifte dem ud – du kan i stedet få dem lakeret i en ny og lækker farve. Hvis du har et mørkt køkken, som trænger til at blive lysnet, kan du få lågerne lakeret i hvid eller beige, eller hvis du trænger til en ny og mere vovet farve i køkkenet, kan du med lakering af køkkenlågerne nemt og billigt få sat farve på indretningen. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du vil have dit køkken til at se ud. Måske skal alle lågerne ikke være samme farve?
Bestil lakering af køkkenlåger og få det gjort hos en professionel – så skal du ikke tænke på andet end at sende lågerne afsted.
Fokus på detaljerne
Hvis du ikke ønsker at få malet dine låger, eller hvis dit køkken trænger til at blive piftet endnu mere op, så er der heldigvis også en masse andre ting, du kan gøre. Her får du en række tips til at friske køkkenets detaljer op:
- Skift håndtagene ud – selvom man måske ikke tænker så meget over dem, så kan nye håndtag gøre en del for køkkenets udtryk. Skift f.eks. de enkle metal- eller plastikhåndtag ud med læderstropper eller træhåndtag
- Er bordpladen af træ kan du slibe den ned og give den en ny omgang behandling
- Pynt op – f.eks. med planter, evt. krydderurter, eller nogle fine plakater
- Mal væggene i en ny farve